Nyhedsoverblik

150 millioner kroner skal sikre kystbyer

Flere oversvømmelser har præget efterårs- og vintermånederne, og nu skal der sikres mod, at det ikke gentager sig.

Derfor har Regeringen sammen med aftalepartierne bag Grøn Fond, det vil sige SF, Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre, besluttet, at afsætte 150 millioner kroner til en kystpulje.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Med kystpuljen vil kommuner senere på året kunne ansøge om støtte til kystbeskyttelsesprojekter som diger, sandfodring og højvandsmure.

- Naturen er under pres i vores kystområder. 

- Derfor lægger vi i denne pulje særlig vægt på, at projekter skal fremme kystnaturen og de store værdier, som den rummer, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

I forbindelse med aftalen vil projekter med kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger som eksempelvis kunstige klitlandskaber og kystfodring blive prioriteret højere end tidligere.